Lektioner 5: Self Efficacy
Selvledelse: Din nøgle til succes i lederrollen
Forestil dig, at du står op hver morgen og har en klar plan for din dag. Du er i fuld kontrol over dine opgaver, din tid, og du har det overskud, du skal bruge for at navigere gennem hver udfordring med ro i sindet. Lyder det ikke som en drøm? Det er faktisk muligt – og det kræver ikke andet end at mestre kunsten af selvledelse og troen på din egen evne til at klare opgaverne.
Velkommen til en verden af selv-efficacy og tidsstyring – to af de mest kraftfulde værktøjer, en leder kan have i værktøjskassen.
Self-efficacy: Din indre drivkraft ifølge Albert Bandura
Forestil dig, at du står på kanten af en stor udfordring – måske en præsentation foran direktionen eller en kompleks opgave med en stram deadline. Hvad tænker du? Er din første tanke: “Det her klarer jeg uden problemer!” eller “Åh nej, det går helt galt!”? Svaret på det spørgsmål kan afsløre noget vigtigt om dig – nemlig din self-efficacy, eller på godt dansk, din tro på, at du kan klare opgaven.
Albert Bandura, psykologen bag begrebet, var en af de store hjerner inden for psykologien, og han var overbevist om, at vores tro på os selv spiller en afgørende rolle for, hvor godt vi klarer os i livet – både som ledere og mennesker. Lad os tage en rejse gennem Banduras tanker om self-efficacy, og hvordan det kan gøre dig til en bedre leder gennem selvledelse.
Hvad er self-efficacy egentlig?
Selv-efficacy lyder måske lidt teknisk, men det er faktisk ret simpelt. Det handler om din tro på, at du kan udføre bestemte opgaver eller nå bestemte mål. Hvis du tror på, at du kan mestre en opgave, er sandsynligheden for, at du lykkes, meget større. Omvendt, hvis du går til opgaven med tvivl på dine evner, er risikoen for fiasko tilsvarende højere.
Albert Bandura definerede self-efficacy som ”troen på ens evner til at organisere og udføre de handlinger, der kræves for at håndtere fremtidige situationer.” Altså, din indre overbevisning om, at du har, hvad der skal til for at lykkes. Det lyder måske banalt, men det er en gamechanger for dit lederskab og din hverdag.
Banduras fire kilder til self-efficacy
Nu tænker du måske: “Okay, jeg forstår, hvad self-efficacy er, men hvordan udvikler man det? Hvordan kan jeg blive bedre til at tro på mig selv og mine evner?” Godt spørgsmål! Ifølge Bandura er der fire hovedkilder til self-efficacy, og her er, hvordan de fungerer i praksis:
Mestringserfaringer – Succes avler tro på succes
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan små succeser kan give dig en følelse af, at du kan klare alt? Det er præcis, hvad mestringserfaringer handler om. Når du lykkes med noget, styrker det din tro på, at du kan lykkes igen – og igen. Bandura kalder det den mest kraftfulde kilde til self-efficacy.
Det er lidt som når du lærer at cykle. Den første gang kan det føles umuligt, men efter et par succesfulde ture rundt om blokken, begynder du at tro på, at du kan køre hvor som helst. Og det samme gælder i lederrollen. Jo flere succeser du oplever – om det er at lede et team
gennem et projekt eller håndtere en vanskelig situation – jo mere tror du på, at du kan klare endnu større udfordringer.
Men der er et lille men. Hvis du oplever fiaskoer tidligt i din udvikling, kan det svække din tro på, at du kan klare lignende opgaver i fremtiden. Derfor er det vigtigt at opbygge små succeser i starten for at styrke fundamentet af din self-efficacy.
Vikarierende erfaringer – Hvis de kan, så kan jeg også!
Har du nogensinde set en kollega løse en opgave, og tænkt: “Hvis de kan, så kan jeg også!”? Det er det, Bandura kalder vikarierende erfaringer, og det handler om at blive inspireret af andres succeser. Når vi ser nogen, der ligner os, lykkes med noget, giver det os troen på, at vi også kan klare det.
Det er derfor, det er så vigtigt at have gode rollemodeller – både i arbejdslivet og privat. Hvis du ser andre håndtere en udfordring, som du står overfor, kan det motivere dig til at tage skridtet og tro på, at du også kan gøre det.
Og her er en hemmelighed: Jo mere du identificerer dig med personen, desto større effekt har det. Derfor fungerer det bedst, når rollemodellen er en, du kan relatere til.
Verbal overtalelse – Du kan godt!
“Du kan klare det!” Hvem elsker ikke at høre den slags opmuntring? Verbal overtalelse – eller simpelthen positive tilkendegivelser – kan være en kraftfuld kilde til self-efficacy. Når en kollega, chef eller ven siger, at de tror på dig, kan det være lige præcis det skub, du har brug for til at tro på dig selv.
Selvfølgelig er det ikke nok bare at få ros, men når det kommer fra nogen, du respekterer,og det er støttet af fakta – som når nogen påpeger dine styrker – kan det hjælpe dig med at overvinde tvivl og usikkerhed. Så næste gang nogen roser dig for dit gode arbejde, så tag det til dig!
Følelsesmæssige og fysiologiske tilstande – Håndtering af dine nerver
Nu kommer vi til den sidste kilde til self-efficacy – og det er en, vi alle kan relatere til: vores følelser og kropslige reaktioner. Hvis du er nervøs, stresset eller fysisk udmattet, kan det være svært at tro på, at du kan klare en opgave. Omvendt, hvis du føler dig rolig, selvsikker og energisk, vil din tro på succes være højere.
Bandura understreger, at det ikke nødvendigvis er selve intensiteten af dine følelser, der er problemet, men hvordan du fortolker dem.Hvis du ser dine nerver som en positiv energi, der kan hjælpe dig med at præstere, vil det styrke din self-efficacy. Hvis du derimod tolker nervøsitet som et tegn på, at du vil fejle, vil det skade din tro på succes.
Self-efficacy: Ikke bare tro – også handling
Bandura var ikke kun interesseret i, hvad vi tror, vi kan gøre – han var også interesseret i, hvad vi rent faktisk gør. Self-efficacy er en selvforstærkende proces. Jo mere vi tror på, at vi kan klare noget, jo mere sandsynligt er det, at vi vil forsøge – og jo større er sandsynligheden for, at vi vil lykkes. Og når vi først lykkes, styrkes vores tro på os selv, og så gentager cyklussen sig.
Men hvis vi tvivler på vores evner, undgår vi måske overhovedet at prøve, hvilket fører til en ond cirkel af undgåelse og fiasko. Så det handler ikke kun om at have troen på succes, men også om at tage handling på baggrund af den tro.
Så hvad kan du som leder lære af Bandura?
Som leder er din self-efficacy afgørende. Jo mere du tror på din evne til at lede, træffe beslutninger og håndtere udfordringer, jo bedre vil du klare dig – og jo bedre vil dit team klare sig. Din tro på dig selv smitter nemlig af på dem, du leder.
Når du som leder står over for udfordringer, store som små, så husk at trække på Banduras fire kilder til self-efficacy. Søg små succeser, lær af andre, lyt til positive tilkendegivelser og håndter dine følelser, så de arbejder for dig – ikke imod dig.
Så næste gang du står over for en udfordring, og tankerne begynder at vandre hen mod tvivl, husk på dette: Du har alt, hvad der skal til for at lykkes – du skal bare tro på det.
Lederens værste fjende: Tid – eller er det?
Tid er noget, vi alle har lige meget af, men det er, hvordan vi bruger den, der gør hele forskellen. Som leder jonglerer du sikkert med flere projekter, mails, møder og ad hoc-opgaver, end du kan tælle på to hænder. Hvis du ikke har en stærk tro på din egen evne til at styre tiden (selv-efficacy i tidsstyring, som de kloge kalder det), så vil du hurtigt føle, at dagen styrer dig – i stedet for omvendt.
Men her er det gode nyheder: Selvledelse kan læres. Og en af nøglerne til succes er at blive bedre til at tro på, at du faktisk kan mestre din tid. Det handler om at sætte klare mål, prioritere opgaver og give sig selv plads til at vokse i rollen.
Mestring af tiden – sådan gør du!
Så hvordan styrer du bedst din tid? Her er nogle konkrete tips, der kan hjælpe dig med at få overblik og kontrollere din dag, i stedet for at dagen kontrollerer dig:
- Sæt realistiske mål: Det er let at sætte store mål, men endnu lettere at blive overvældet af dem. Sæt mål, du kan opnå, og del dem op i mindre dele, hvis de virker for overvældende.
- Prioriter dine opgaver: Ikke alle opgaver er lige vigtige, selvom de måske føles sådan. Find ud af, hvad der er afgørende for din succes, og fokuser på det først.
- Brug tidsblokke: Sæt faste tidspunkter af til bestemte opgaver i løbet af dagen. På den måde undgår du at sprede dig selv for tyndt ud.
- Automatiser det, du kan: Er der gentagne opgaver, som kan automatiseres? Find løsninger, så du frigør tid til vigtigere ting.
- Sig nej: Ja, du læste rigtigt. En af de største fejl, mange ledere begår, er at sige ja til alt. Men din tid er begrænset, og du kan ikke gøre det hele. Vær selektiv med, hvad du påtager dig.
Vejen til succes er brolagt med tro på dig selv
Du kan sætte alle de mål, du vil, men hvis du ikke tror på, at du kan nå dem, vil du højst sandsynligt mislykkes. Troen på egen evne er drivkraften bag al succes. En stærk selv-efficacy gør, at du ser udfordringer som muligheder for vækst i stedet for som forhindringer. Og her er en interessant pointe: Selvledelse handler ikke kun om at kontrollere din tid og dine opgaver, men også om at kontrollere dine tanker og følelser omkring dem.
Når du f.eks. står over for en deadline, kan du vælge at gå i panik, eller du kan vælge at tro på, at du har ressourcerne til at klare det. Jo mere du træner din hjerne til at se dine opgaver som noget, du kan overkomme, jo lettere bliver det at navigere gennem dine daglige udfordringer.
Self-efficacy i praksis: En lille succeshistorie
Forestil dig, at du er en ny leder, og du står over for din første store præsentation foran direktionen. Du føler sommerfugle i maven, og tvivlen begynder at snige sig ind. Men i stedet for at lade frygten få overtaget, vælger du at fokusere på dine styrker. Du tænker tilbage på en tidligere præsentation, der gik godt. Du ved, at du har forberedt dig grundigt, og at du har evnerne til at levere varen. Den indre tro på dig selv gør, at du går ind med hovedet højt og leverer en præsentation, der imponerer alle i rummet.
Denne lille succes bygger på din tro på dine egne evner – din selv-efficacy. Jo flere små succeser du oplever, jo stærkere bliver din tro på, at du kan klare større udfordringer.
Praktiske cases: Self-efficacy i virkeligheden
Vi har nu gennemgået teorien om self-efficacy, men hvordan ser det egentlig ud i den virkelige verden? Lad os se på to cases – én fra det private erhvervsliv og én fra det offentlige – hvor self-efficacy spiller en afgørende rolle.
Case 1: Anne – Lederen i det private erhvervsliv
Anne er direktør i en mellemstor tech-virksomhed. Hun har arbejdet sig op gennem organisationen, men hun står nu over for en ny udfordring: at lede virksomhedens største projekt til dato, hvor flere teams skal arbejde sammen på tværs af afdelinger og landegrænser. Dette er første gang, Anne står over for en så kompleks opgave, og presset fra ledelsen er enormt. Hun ved, at hendes succes afhænger af, om hun kan lede teamet og projektet til en succesfuld afslutning – og hun føler nervøsiteten snige sig ind.
Men her træder hendes self-efficacy i spil. Anne har tidligere haft succes med mindre, men stadig betydningsfulde projekter. Hun tænker tilbage på de gange, hvor hun overvandt udfordringer, og minder sig selv om, at hun har de nødvendige færdigheder og erfaring til at lede projektet. Hun begynder at bryde projektet ned i mindre opgaver og fokuserer på at tage én beslutning ad gangen. Annes tro på sine evner er styrket af hendes tidligere succeser (mestringserfaringer), og hun har også en tæt sparringspartner i virksomhedens COO, som støtter hende verbalt og minder hende om, hvor dygtig hun er (verbal overtalelse).
Undervejs støder Anne selvfølgelig på bump på vejen, men hver gang hun møder modstand, trækker hun på sin indre overbevisning om, at hun har, hvad der skal til for at klare udfordringen. Hun har skabt en succesfuld vane med at se på problemer som midlertidige forhindringer, der kan overvindes, frem for permanente fiaskoer.
Projektet bliver afsluttet med succes, og Anne får en værdifuld lektie med sig: Hendes tro på sin egen evne til at løse opgaven gjorde hele forskellen. Hun har nu opbygget en endnu stærkere self-efficacy, som hun kan tage med sig ind i fremtidige projekter.
Case 2: Morten – Lederen i det offentlige erhvervsliv
Morten er afdelingsleder i en offentlig institution, der arbejder med socialt udsatte borgere. Han er ansvarlig for at implementere en ny politisk reform, der kræver, at hans team skal omlægge deres arbejdsgange og processer. Opgaven er kompleks, og der er stor modstand både fra medarbejdere og borgere, som er skeptiske over for ændringerne. Morten står i spidsen for en opgave, som kræver både strategisk tænkning og stærke lederegenskaber, men presset fra politikere og borgere er til at tage og føle på.
Morten begynder at tvivle på, om han har det, der skal til for at få implementeret reformen på en måde, der tilfredsstiller alle parter. Men han har en stærk tro på sine egne evner til at navigere i politiske beslutninger og lede komplekse forandringer. Han tænker tilbage på de gange, hvor han tidligere har været ansvarlig for at indføre nye procedurer, der blev mødt med modstand. Selvom det var hårdt dengang, lykkedes det ham, fordi han troede på sin egen evne til at få tingene gjort (mestringserfaringer).
Desuden har Morten en mentor, en tidligere kollega, der selv har været igennem lignende processer, og som giver Morten feedback og opmuntring undervejs (verbal overtalelse og vikarierende erfaringer). Hver gang Morten står over for en svær beslutning, tænker han på de positive erfaringer fra fortiden og de gode råd fra sin mentor.
Troen på sine evner – selv når omgivelserne er skeptiske – hjælper Morten med at tage de nødvendige skridt mod succesfuld implementering. Han formår at få medarbejderne med på reformens præmisser og sikre, at borgerne får den støtte, de har brug for i overgangen til de nye systemer. Ved at holde fast i sin self-efficacy kan han navigere gennem forandringsprocessen og sikre en smidig overgang.
Hvad kan vi lære af Anne og Mortens historier?
Begge cases viser, hvordan self-efficacy fungerer i praksis, både i det private og det offentlige erhvervsliv. Anne og Morten havde forskellige typer af udfordringer, men de trak begge på deres tro på egne evner til at overvinde dem. Deres tidligere succeser (mestringserfaringer) og støtte fra andre (verbal overtalelse og vikarierende erfaringer) gav dem den nødvendige styrke til at tro på, at de kunne løse opgaverne – selv når modstanden var stor.
Uanset om du arbejder i det private eller det offentlige, er self-efficacy en afgørende faktor for succes. Når du tror på dine evner, tager du større skridt mod dine mål – og det er en egenskab, der gør en stor forskel i lederskab.
Hvad kan du lære af self-efficacy i dit lederskab?
Self-efficacy er ikke kun et smart psykologisk begreb – det er en livsfilosofi. Det handler om at tage kontrol over din egen succes og ikke lade ydre omstændigheder bestemme din præstation. Som leder er det dit ansvar at skabe et miljø, hvor du kan trives, udvikle dig og opnå resultater.
Jo bedre du bliver til at lede dig selv, jo bedre vil du kunne lede andre. Når du tror på dine egne evner, vil du også være bedre i stand til at inspirere og motivere dit team til at tro på deres. Selvledelse og self-efficacy er en selvforstærkende proces, der kun vil gøre dig stærkere i din lederrolle.
Afslutning: Tag kontrol over din lederrejse
Til sidst handler selvledelse om én ting: at tage kontrol over din egen udvikling. Det kræver, at du har modet til at tro på dig selv, og at du sætter tid af til at arbejde på dine evner – ikke kun som leder, men som menneske. Når du mestrer selvledelse, vil du finde, at du har mere tid, mere fokus og mere overskud til at nå dine mål – både på arbejdet og i livet.
Så næste gang du står over for en udfordring, hvad end det er en deadline eller en svær samtale med en medarbejder, husk på dette: Du har allerede alt, hvad du behøver for at lykkes. Du skal bare tro på det.