Lektioner 5: Assertiv kommunikation- jer er ok – du er ok
Assertion: Et Redskab til Effektiv Ledelse gennem Assertiv Kommunikation
Introduktion
Effektiv kommunikation er en af de mest afgørende færdigheder for enhver leder. I en verden, hvor informationsstrømmen aldrig stopper, og hvor interaktioner konstant former vores arbejdspladser, er evnen til at kommunikere klart og effektivt ikke blot en ønskelig kvalitet, men en absolut nødvendighed. Det handler ikke blot om at formidle information, men om at skabe forståelse, opbygge relationer og påvirke andre positivt. Kommunikation er grundlaget for samarbejde, innovation og organisatorisk succes.
Assertion, eller assertiv kommunikation, er en vigtig del af denne proces. Det indebærer at udtrykke sine behov og meninger direkte og på en måde, der respekterer både ens egne og andres rettigheder. Denne artikel vil udforske assertion som en kommunikationsstil og give praktiske eksempler på assertiv, aggressiv og submissiv adfærd. Derudover vil vi se på Thomas A. Harris’ “Jeg er ok, du er ok” model og dens relevans for assertiv ledelse.
Typer af kommunikation
Assertiv Kommunikation fra latin afledt af asserere ‘forbinde, knytte til’
Det vigtigste at forstå ved assertiv kommunikation er ordene ”at knytte an til”.
Assertiv kommunikation er kendetegnet ved at være direkte, ærlig og respektfuld. Den assertive person udtrykker sine følelser og meninger klart uden at krænke andres rettigheder. Denne kommunikationsform bygger på selvrespekt og respekt for andre.
Uddybning: Assertiv kommunikation er en balancekunst. Det handler om at stå fast på sine egne behov og meninger, samtidig med at man respekterer andres rettigheder og følelser. Dette kræver selvbevidsthed og empati. En assertiv person formår at kommunikere klart og præcist, undgår passivitet og aggression, og opbygger tillid gennem konsistens mellem verbale og nonverbale signaler.
Eksempler på assertiv adfærd:
1: Projektprioritering:
- Verbal: "Jeg forstår dit synspunkt, men jeg mener, at vi bør prioritere dette projekt først, da det har en strammere deadline."
- Ekstraverbal: Rolig og fast tone.
- Nonverbal: Opretholdelse af øjenkontakt og en åben kropsholdning.
2. Feedback
- Verbal: "Jeg værdsætter din indsats på projektet, men jeg tror, vi kan forbedre processen ved at..."
- Ekstraverbal: Varm og oprigtig tone.
- Nonverbal: Smil og nikke anerkendende.
3. Grænsesætning:
- Verbal: "Jeg kan desværre ikke påtage mig den opgave lige nu, da jeg har andre prioriteringer."
- Ekstraverbal: Klar og venlig tone.
- Nonverbal: Afslappet kropsholdning uden undvigende adfærd.
Aggressiv Kommunikation
Aggressiv kommunikation er præget af at dominere eller nedgøre andre for at få sin vilje. Den aggressive person forsvarer sine rettigheder, men på bekostning af andres. Aggression skaber ofte fjendtlighed og modstand, hvilket kan skade relationer og arbejdsmiljøet.
Eksempler på aggressiv adfærd:
1: Kritik
- Verbal: "Du gør altid alting forkert! Hvis du ikke kan følge med, må du finde et andet job!"
- Ekstraverbal: Høj og skarp tone
- Nonverbal: Knyttede næver, stirrende øjne og truende kropsholdning.
2. Beskeder
- Verbal: "Gør det nu, ellers..."
- Ekstraverbal: Befalende og truende tone.
- Nonverbal: Pege med fingeren og læne sig fremad.
3. Uenigheder:
- Verbal: "Din idé er dum, vi gør det på min måde!"
- Ekstraverbal: Nedladende tone.
- Nonverbal: Rulle med øjnene og krydsede arme.
Submissiv Kommunikation
Submissiv kommunikation indebærer at give efter for andres vilje og undlade at udtrykke sine egne behov og følelser. Den submissive person undgår konflikter ved at undertrykke sine egne rettigheder. Submissiv adfærd kan føre til frustration og manglende selvrespekt, hvilket kan påvirke arbejdsmiljøet negativt.
Eksempler på submissiv adfærd:
1: Opgavefordeling
- Verbal: "Det er fint, jeg tager den ekstra opgave, selvom jeg allerede er overbelastet."
- Ekstraverbal: Blød og undskyldende tone.
- Nonverbal: Ingen eller begrænset øjenkontakt, sammensunken kropsholdning.
2. Meninger
- Verbal: "Det er lige meget, hvad jeg mener, lad os bare gøre, som du siger."
- Ekstraverbal: Nervøs latter.
- Nonverbal: Gyngen med kroppen og undgåelse af øjenkontakt.
3. Konflikter:
- Verbal: "Jeg er ked af, hvis jeg har gjort noget forkert."
- Ekstraverbal: Lav og tøvende tone.
- Nonverbal: Hænder i lommerne, hovedet sænket.
Thomas A. Harris' "Jeg er ok, du er ok" Model
Baggrund
Thomas A. Harris udviklede sin model “Jeg er ok, du er ok” som en del af transaktionsanalysen, en psykologisk teori skabt af Eric Berne i 1960’erne. Transaktionsanalysen sigter mod at forbedre forståelsen af menneskelig adfærd gennem analyse af transaktioner – interaktioner mellem mennesker – og de “jeg-tilstande” (forælder, voksen, barn) som styrer dem. Harris’ model blev populariseret gennem hans bog “I’m OK – You’re OK” fra 1967, hvor han udforsker disse livspositioner og deres indflydelse på kommunikation og selvopfattelse.
Hvorfor modellen blev udviklet
Harris’ model blev udviklet for at hjælpe mennesker med at forstå og forbedre deres interpersonelle relationer. Modellen bygger på antagelsen om, at vores tidlige barndomsoplevelser former vores opfattelse af os selv og andre, hvilket resulterer i fire grundlæggende livspositioner. Disse positioner påvirker vores interaktioner og evne til at kommunikere effektivt. Modellen tilbyder en enkel, men dybdegående metode til at analysere og forbedre kommunikationen, så individer kan arbejde mod en mere positiv selv- og verdensopfattelse.
Thomas A. Harris’ model beskriver altså fire livspositioner, som påvirker vores interaktioner og kommunikation:
Jeg er ok – du er ok
- Karakteristika: Lytter til egne og andres behov, har en sund indstilling til livet, er tilfreds og ser livet som værd at leve.
- Betydning: Dette er den mest ønskværdige position, hvor begge parter i en interaktion værdsætter hinanden. Den fremmer gensidig respekt, empati og samarbejde.
Jeg er ikke ok – du er ok
- Karakteristika: Lytter ikke til sig selv, ser sig selv som underlegen, har en taperadfærd og ser livet som håbløst.
- Betydning: Personer i denne position har lavt selvværd og føler sig afhængige af andre. For en leder kan dette føre til ineffektivitet og manglende selvstændighed i teamet.
Jeg er ok – du er ikke ok
- Karakteristika: Lytter kun til sig selv, angriber andre, er aggressiv og ser sit eget liv som værd at leve.
- Betydning: Denne position indebærer en overlegen og nedladende holdning overfor andre. En leder med denne indstilling kan skabe konflikter og fjendtlighed i teamet, hvilket hæmmer samarbejde og produktivitet.
Jeg er ikke ok – du er ikke ok
- Karakteristika: Lytter til andre men udtrykker ikke egne behov, ser livet som værdiløst.
- Betydning: Denne position repræsenterer en pessimistisk og apatisk indstilling, hvor ingen værdsættes. For ledere er det vigtigt at undgå denne holdning, da den kan føre til en negativ arbejdskultur og lav moral.
Vigtighed for ledere
For ledere er det afgørende at forstå Harris’ livspositionsmodel, da den giver indsigt i, hvordan deres egen og medarbejdernes selvopfattelse påvirker interaktioner og kommunikation. Ved at stræbe efter “Jeg er ok – du er ok”-positionen kan ledere skabe et arbejdsmiljø, der fremmer respekt, forståelse og samarbejde. Dette fører til forbedret arbejdsmoral, højere produktivitet og bedre problemløsning. Ved at identificere og arbejde med de mindre ønskværdige positioner kan ledere hjælpe deres team med at udvikle mere positive interpersonelle relationer og en sundere arbejdsdynamik.
For at være en effektiv leder er det vigtigt at stræbe efter positionen “Jeg er ok – du er ok”. Denne position understøtter assertiv kommunikation ved at fremme selvrespekt og respekt for andre.
Anvendelse af Jobkarakteristikmodellen:
- Empati: Ledere skal vise forståelse og medfølelse over for medarbejdernes synspunkter og følelser.
- Ærlighed: At være åben og ærlig i sin kommunikation skaber tillid og klarhed.
- Ansvarlighed: At tage ansvar for sine egne handlinger og beslutninger viser integritet og pålidelighed.
- Selvbevidsthed: At kende sine egne styrker og svagheder hjælper ledere med at kommunikere mere effektivt.
- Selvaccept: At acceptere sig selv som man er, fremmer en sund selvrespekt, som er afgørende for assertiv kommunikation.
Praktiske Eksempler på Assertiv Kommunikation
Eksempel 1: Mødeledelse
- En leder, der moderer et møde, kan sige: "Jeg vil gerne høre alle synspunkter, men lad os holde os til dagsordenen for at sikre, at vi når alle punkter."
Eksempel 2: Konfliktløsning
- En leder, der håndterer en konflikt, kan sige: "Jeg forstår, at der er uenigheder. Lad os finde en løsning, der tager hensyn til begge parters behov."
Eksempel 3: Feedback
- En leder, der giver feedback, kan sige: "Jeg har bemærket, at du har haft udfordringer med at overholde deadlines. Hvordan kan vi arbejde sammen for at forbedre dette?"
Case: Pia's Brug af Assertiv Kommunikation i en Børnehave
- Kontekst: Pia er leder af en børnehave med 20 medarbejdere. Hun står overfor en situation, hvor der er opstået en konflikt mellem to medarbejdere, Anna og Lene, omkring arbejdsfordelingen. Anna føler, at hun tager for mange af de tunge opgaver, mens Lene føler, at hendes kompetencer ikke bliver udnyttet fuldt ud.
- Handling: Pia vælger at anvende assertiv kommunikation og "Jeg er ok, du er ok"-modellen for at løse konflikten og fremme et positivt arbejdsmiljø.
Trin 1: Indledende Samtale
Pia indkalder Anna og Lene til et møde. Hun starter med at anerkende begge deres følelser og perspektiver.
- Pia: "Jeg forstår, at I begge har følt jer frustrerede over arbejdsfordelingen. Det er vigtigt for mig, at vi løser dette sammen."
Trin 2: Udforskning af Behov
Pia opfordrer begge medarbejdere til at udtrykke deres synspunkter åbent og ærligt.
- Anna: "Jeg føler, at jeg ofte får de mest krævende opgaver, og det bliver overvældende."
- Lene: "Jeg vil gerne bidrage mere, men jeg får ikke opgaver, der udfordrer mig."
Trin 3: Løsning med Empati og Respekt
Pia anvender “Jeg er ok, du er ok”-modellen til at finde en løsning, der respekterer begge parters behov.
- Pia: "Det er klart, at vi skal finde en balance. Anna, jeg anerkender dit hårde arbejde, og vi skal sørge for, at det bliver fair fordelt. Lene, vi skal finde opgaver, der matcher dine kompetencer."
Trin 4: Handlingsplan
Pia foreslår konkrete ændringer i arbejdsfordelingen og involverer begge i beslutningsprocessen.
- Pia: "Lad os justere vores opgaveliste. Anna, vi vil give dig flere af de opgaver, du føler er mere håndterbare. Lene, vi vil inkludere dig i nogle af de projekter, der kræver dine specifikke færdigheder. Hvordan lyder det?"
Trin 5: Opfølgning
Pia fastsætter et opfølgningsmøde for at sikre, at ændringerne fungerer godt for begge parter.
- Pia: "Vi mødes igen om to uger for at evaluere, hvordan det går med de nye opgaver. Jeg vil sikre, at vi fortsat arbejder i en retning, hvor alle føler sig værdsatte og udfordrede på passende vis."
Resultat:
Gennem brugen af assertiv kommunikation og “Jeg er ok, du er ok”-modellen formår Pia at skabe en løsning, der respekterer både Anna og Lene. Konflikten bliver løst, og begge medarbejdere føler sig hørt og værdsat. Dette styrker ikke kun deres arbejdsmoral, men også det generelle arbejdsmiljø i børnehaven.
Denne tilgang viser, hvordan assertiv kommunikation og forståelsen af livspositioner kan være afgørende for effektiv ledelse og konfliktløsning. Pia’s handlinger demonstrerer en balance mellem selvrespekt og respekt for andre, hvilket fremmer et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Konklusion
Assertion er en kraftfuld kommunikationsstil, der fremmer klarhed, respekt og effektivitet. Ved at forstå og anvende principperne for assertiv kommunikation kan ledere skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor både de selv og deres medarbejdere trives. Thomas A. Harris’ “Jeg er ok, du er ok” model understøtter denne tilgang ved at fremme selvrespekt og respekt for andre. Ved at integrere assertion i deres kommunikationsstrategier kan ledere forbedre samarbejdet, reducere konflikter og skabe en kultur af åbenhed og tillid.
Når ledere implementerer assertion i deres kommunikation, kan de bedre håndtere udfordringer som misforståelser, spændinger og konflikter. Assertive ledere opmuntrer til ærlig dialog og skaber rum for feedback, hvilket styrker relationer og øger teamets sammenhængskraft. Derudover kan assertiv kommunikation hjælpe ledere med at sætte klare forventninger og grænser, hvilket resulterer i højere produktivitet og mindre stress.