Læsetid: 20 minutter (4200 ord)
Forestil dig, at du står i et kaotisk mødelokale en mandag morgen. Alle er spændte på, hvad der kommer til at ske. På den ene side har du Maria, der allerede har udarbejdet fem Excel-ark til mødet og synes, at procedurerne skal være knivskarpe. Ved siden af hende sidder Lars, der ikke har sovet hele natten, fordi han kom på en genial idé, som han er overbevist om vil redde hele virksomhedens fremtid. For enden af bordet står Peter, og hans mission? At få alle til at holde hinanden i hånden og være enige om den næste beslutning.
Og lige midt i det hele, er der en uorganiseret leder, der bare forsøger at holde tungen lige i munden og finde hoved og hale i det hele.
Dr. Ichak Adizes kalder dem for Producenten, Administratoren, Entreprenøren og Integrator – fire lederroller, der hver især har deres særlige styrker og svagheder. Men hvad sker der, når de skal arbejde sammen? Hvordan kan de spille hinanden stærke – og kan de overhovedet komme til enighed om frokostpausen?
I denne artikel dykker vi ned i Adizes’ lederroller og ser på, hvordan de, hver for sig og sammen, kan være nøglen til at få virksomheden til at blomstre. Gør dig klar til en rejse gennem fire unikke lederroller, der kan være den afgørende forskel på succes og kaos.
Adizes’ begreber er tydelige og letforståelige. Det er for de fleste let at genkende alle fire træk hos sig selv. En naturlig reaktion er, at man føler, at man udfylder disse fire roller således, som de nu er relevante i de enkelte situationer.
På den måde får man tegnet billedet af sig selv som én, der kan det hele og har det hele. Det kalder Adizes for lærebogslederen – PAEI. Der er store bogstaver på alle punkterne.
Sådanne findes næppe i virkeligheden, mener han. Det er selvbedrag, hvis vi tror, at vi er det. Og når vi tror, at vi tilpasser os, så tilpasser vi os dét, som vi ud fra vore forudsætninger definerer som “situationen”, rent objektivt, forstås.
Det normale er, at vi som ledere er stærke på nogle punkter og svage på andre. At vi har en “profil”, som følger os. At lærebogslederen sjældent findes, kan vi let indse, når vi ser på de ledere, som vi selv har været “udsat” for. Dér kan vi let se de forskellige særpræg og ligefrem ensidigheder.
Disse særpræg og ensidigheder er for Adizes i orden, hvis de ikke er for ekstreme. Man må have så megen forståelse for de roller, man ikke selv er stærk i, at man kan respektere og arbejde sammen med ledere, der har deres styrke andre steder, end man selv har. Kun på den måde kan der dannes lederteams, som tilsammen kan sikre, at alle fire roller udføres optimalt.
Det kan tjene til en supplerende præsentation af de fire ledelsesroller og til understregning af det uheldige i en meget ensidig rollevaretagelse, at se på de karikaturer/ekstremer, som Adizes præsenterer. Eller former for mismanagement.
Det er de ledere, der kun kan varetage én af de fire roller, men som er blanke – 0 – i de andre.
P 0 0 0 0 A 0 0 0 0 E 0 0 0 0 I
Det er en leder, der kun er produktiv. Han planlægger ikke, delegerer ikke, koordinerer ikke (ingen A). Han foreslår ikke nye retninger og ideer, han tager opgaverne og rammerne for givne (ingen E). Og han er ikke god til at omgås andre, opbygge et team og udvikle medarbejderne (ingen I).
Men han arbejder. Han farer omkring fra opgave til opgave. Og jo mere hektisk det går til, jo mere mener han, at han arbejder. Han er “brandslukker” eller “ensom ulv”.
Han er den første, der møder om morgenen. Han har indædt travlt hele dagen, og han er den sidste, der går om aftenen. Skrivebordet er fyldt med sager og papirer, gulvet eventuelt med. Mens han taler i telefon, skribler han et par notater på en sag. Han klager over, at han ikke har tid nok. Og hvis han får mere tid, så påtager han sig mere arbejde.
Møder og planlægning er han imod. Det er “spild af tid”. Han bliver let utålmodig. Hvis det ikke kan blive i dag eller i denne uge, kan det også være lige meget. Alle sager ender på hans skrivebord. Kommer en medarbejder med et spørgsmål, tager han hele sagen (“aben”). Går han igennem kontoret, afdelingen, forvaltningen – eller hvor han nu er leder – stopper han gerne op og “overtager” jobbet, viser og forklarer, mens medarbejderne ser til.
De nærmeste medarbejdere er stik-i-rend-drenge og ekspedienter. De er i øvrigt underudnyttede, både åndeligt og tidsmæssigt, for lederen laver det hele, eller ønsker at gå ind i det hele.
Ofte er P000 netop blevet forfremmet på grund af sine P-egenskaber. Han var den bedste og mest energiske sagsbehandler og fagmand. Han har ikke tidligere haft lejlighed til at udvikle A, E og I – mange steder forventes medarbejderne kun at være P – og har heller ikke kunnet få dem frem, efter at han er blevet leder.
Dette er lederen, der har orden i tingene. Og intet andet. Der produceres intet (intet P), udkastes ingen nye ideer (ingen E) og opbygges intet sammenhold (intet I). Han kaldes “bureaukraten”.
Men han følger reglerne, og han kontrollerer, at andre gør det. Han gør tingene langsomt og systematisk, undersøger forholdene – ofte i det uendelige. Beslutninger træffes efter, om de følger reglerne. Og hvis reglerne ikke er udtømmende, spørger han sig frem hos sine chefer eller hos den overliggende myndighed: Hvilke regler gælder her?
Bureaukraten møder “til tiden” og går “til tiden”. Skrivebordet og kontoret er ryddet indtil det pilne. Han taler i telefonen på kontrolleret måde. Han klager over, at reglerne ikke overholdes, og hvis han får ledig tid, laver han et regulativ, en sagsmappe eller finder en ny overtrædelse, han kan forfølge.
Møder under bureaukratens kontrol holdes regelmæssigt efter en fast plan. De begynder præcist, og har en fast dagsorden. Forsøg på at tale om andet end det, der står på dagsordenen, modvirkes.
Medarbejderne lærer af bureaukraten, at det er vigtigt at bevare skinnet og lade, som om man følger reglerne. De bruger imidlertid megen energi på at omgå reglerne. De laver “pæne” og facade-korrekte rapporter, regnskaber m.v. Det er deres eneste måde at overleve på og få noget udført under bureaukraten.
Dette er lederen, som udelukkende vil lave fornyelser.
“For den underordnede, der har en sådan leder, er mandag morgen ofte ugens mest hektiske tidspunkt. Lederen har brugt weekenden til at fantasere og drømme om nye ideer. Mandag morgen vender han op og ned på prioriteterne. Han uddeler nye opgaver og glemmer alt om dem, de underordnede allerede arbejder på”.
Han møder på kontoret på tilfældige tider, bliver nogle dage langt ud på aftenen, når han er optaget af noget. Går andre dage tidligt, når det keder ham. At sidde stille på sit kontor er svært for ham.
Møder holdes improviseret. Der er ingen dagsorden. Ethvert emne med fremtid og visioner i, er et godt emne.
Når han er på kontoret, ønsker han medarbejderne samlet om sig som tilhørere, hyldere og klakører. Adizes gengiver følgende anekdote til karakteristik af brandstifteren:
“Under første verdenskrig lå italienerne i skyttegravene. Kaptajnen dukkede op af en skyttegrav i sin fløjlsuniform med atlaskskærf. Hans hat var prydet med fjer.
Han gav sig til at strække sin sabel ud med en flot bevægelse, og han svingede den i luften, mens han råbte. “A-V-A-N-T-I” af sine lungers fulde kraft. Soldaterne fulgte ham ikke, de blev i skyttegravene, klappede i hænderne og udbrød: “Bravoooo”.
For et stykke tid er det spændende at arbejde for en brandstifter. Der sker noget, og man lærer noget. Men han skifter så tit, og er så lidt interesseret i udførelsen og i detaljer, at medarbejderne bliver frustrerede.
En 100% integrator, der hverken er iværksætter, resultatorienteret eller administrator, kaldes en “supermedløber”. Han forsøger at finde det, som andre er enige i og er derved blot én som følger trop. Han vil det, de andre vil. Han vil accepteres og være flink.
Supermedløberen kan (som de andre typer) let genkendes ved møder. Hvis de fire ekstremtyper går til møde sammen, ser det sådan ud: Brandstifteren (00E0) taler mest. Bureaukraten (0A00) argumenterer for, at det ikke kan lade sig gøre, eller er forbudt. Den ensomme ulv (P000) er utålmodig – det går for langsomt. Han har taget nogle sager med, og han går også ud nu og da, for at ringe. Supermedløberen (000I) lytter opmærksomt. Hvem siger hvad? Hvad er den enkeltes motiver? Man må forstå den psykologiske baggrund. Hvis der er konflikter mellem de andre, er supermedløberen ked at det, og måske alligevel glad, for så er der noget for ham at løse og glatte ud. De stridende må forenes. Freden, roen og samdrægtigheden må genskabes, i hvert fald på overfladen.
Supermedløberens møder er regelmæssige og lange. Alle skal helst deltage – der er uformel mødepligt. Alle emner kan tages op, og alle taler. Intet besluttes undtagen det, der er enighed om. Konfliktspørgsmål udskydes eller sendes i udvalg.
Kontortiden er den, man forventer. Kontoret er pænt indrettet, ikke stødende eller selvstændigt. Medarbejderne er (også) ja-sigere, der udvælges efter, om de kan begå sig.
En yderligere ekstremtype er nullerten, som intet har at yde (mere) på nogen af de fire områder. Han kan have været som en ulv, der er kørt træt i det stadige produktionsræs. Eller en bureaukrat der er blevet sat til side i et firmas udvikling eller decentralisering.
Eller en brandstifter, som bliver for overfladisk og spredt og derfor mister al støtte og derfor også al energi. Eller en supermedløber, som ingen mere vil lade sig forene af, og som derfor har opgivet.
Nullerten siger ja til det sidst fremsatte forslag. Taler ellers helst om tidligere succeser. Klager lidt, og søger at få del i andres succeser. Andre ignorerer ham.
Lærebogslederen er en umulighed. Og de ensidige ledertyper er “mismanagers”. De er usmidige, stereotype, ensporede – i så vidt et omfang, at de næppe kan samarbejde med hinanden. De foragter hinanden. P000 finder 0A00 en nølende og rigid bureaukrat. 0A00 ser P000 som en systemfjendsk enkeltsagsflipper etc.
En god leder er ifølge Adizes bl.a. karakteriseret ved følgende træk:
Kun når disse krav er opfyldt, vil vi have leder, som kan arbejde sammen i en ledergruppe og tilsammen udføre alle fire ledelsesroller tilfredsstillende. Husk, at den eneste lærebogsleder i verden, nemlig du selv, ikke kan være alle steder.
Konflikt hverken kan, eller skal, undgås i en sådan ledergruppe. Den er udtryk for en nødvendig spænding mellem de forskellige roller. Men med ledere, der ikke har 0 i nogen kode (ikke er helt ensidige), og som kender sig selv, accepterer sig selv, og accepterer andres bidrag, bliver det muligt at spille sammen på en konstruktiv måde.
Det mest truede i en organisation er E (visionerne) og I (evnen til lydhørhed og til at skabe sammenhold). De er som regel uønskede i rollerne længere nede i systemet. Der forventes man, som Adizes ser det, at være P. Lidt længere oppe, på første ledelsesniveau, forventes lidt mere A, men E og I efterspørges stadig ikke.
Har man gjort det godt her – og har stærke P og/eller A egenskaber – forfremmes man. Men nu er der pludselig brug for noget andet, nemlig I og E. Hvor skal det komme fra? Ofte vil intern lederuddannelse, især af den lidt ældre type, gå ud på at lære folk mere P og A – faglig viden og administrative styreværktøjer mv.
Det kan man nemlig lære folk. Dét kan de trænes i.
Det der imidlertid er brug for, er at få udviklet E og I.
Og det kan man, ifølge Adizes, kun delvist gøre gennem kurser.
Det gælder især E.
E skal “udvikles” gennem passende joberfaringer, f.eks. selvstændigt ansvar for udviklingsarbejde for nye produkter, for organisationsforandringer, ved jobrotation, ved dannelse af små selvstændige enheder, som ledere under udvikling sættes til at køre, m.m.
Man må simpelthen tildeles en opgave, som kræver, at E og I udføres:
Det bedste middel, jeg har fundet til udvikling af E og I, er maksimum af decentralisering af organisationerne og en ændring af deres hierarkiske karakter gennem demokratisering” skriver Adizes.
Bør idealet for en ledergruppe altid være en lige stor dækning af de fire funktioner? Eller er der nogle situationer, hvor der er mere brug for nogle funktioner snarere end andre?
Ældre ledelsesteori sigtede mod at formulere regler og krav, som altid skulle være opfyldte. Der var ONE BEST WAY – den rigtige måde at gøre tingene på og ingen anden. Senere ledelsesteori har lagt vægten på, at ledelsesrollerne bør være afhængige af situationen – situationsbestemt ledelse – hvilket let tynder enhver tydelighed ud.
Hovedparten af Adizes’ argumentation er af første type. PAEI er funktioner, som under alle omstændigheder skal varetages. Det betyder også, at teorien står tydeligt, og er til at huske. Adizes har dog nogle overvejelser over, hvorledes kønsrollerne skal tilpasses i bestemte situationer.
Fordelt efter de traditionelle funktioner i en virksomhed kræver direktørposten ifølge Adizes især E og I, regnskab A og I (men her er P vel også vigtig), personalefunktionen A og I, produktionen P og A, udvikling og forskning P og E, marketing P og E, og salg P (alle uden 0’er i nogen kode).
Adizes’ lederroller kan bruges til at sammensætte et effektivt ledelsesteam, forbedre individuelle lederes stil og håndtere specifikke udfordringer. Ved at forstå og anvende disse roller kan ledere skabe mere sammenhængende og succesfulde organisationer.
Virksomhed: Nordisk Produktion A/S
Branche: Produktionsvirksomhed inden for elektronik
Baggrund: Nordisk Produktion A/S står overfor udfordringen med at lancere en ny produktlinje. Dette kræver effektiv koordinering mellem forskellige afdelinger, innovation for at udvikle nye produkter, samt en positiv arbejdskultur for at sikre teamets motivation og engagement. For at håndtere denne udfordring beslutter ledelsen at anvende Adizes’ P.A.E.I.-model til at sammensætte et lederteam, der kan sikre projektets succes.
Resultater
Ved at anvende Adizes’ lederroller kunne Nordisk Produktion A/S effektivt koordinere de forskellige aspekter af projektet. Sophies innovative idéer førte til et unikt produkt, Lars’ planlægning sikrede strukturen, Marias fokus på produktion garanterede, at produktet blev leveret til tiden, og Peters arbejde med teamet skabte en positiv arbejdskultur.
Denne case viser, hvordan Adizes’ P.A.E.I.-model kan anvendes til at skabe et balanceret og effektivt lederteam, der kan håndtere komplekse udfordringer og drive virksomhedens succes.
Leder: Anders Sørensen, Marketingdirektør hos GlobalTech A/S
Branche: Teknologivirksomhed
Baggrund: Anders Sørensen er marketingdirektør i GlobalTech A/S, en virksomhed, der udvikler og sælger avanceret teknologisk udstyr. Anders har været i virksomheden i ti år og har gradvist arbejdet sig op gennem rækkerne. Han anvender Adizes’ P.A.E.I.-model aktivt for at balancere sine ledelsesopgaver og udvikle sine lederkompetencer.
Personlig Udvikling: Anders er bevidst om sine styrker og svagheder i forhold til Adizes’ lederroller. Han vurderer løbende sine præstationer og søger feedback fra både kolleger og underordnede for at forbedre sig. Han deltager i relevant efteruddannelse og søger aktivt nye udfordringer, der kan udvikle hans lederevner.
Strategisk Udvikling: Anders anvender Adizes’ model til at skabe balance i sit lederteam. Han sørger for, at teamet har medlemmer med komplementære styrker, så alle P.A.E.I.-roller er dækket. Dette gør, at teamet kan håndtere både daglige driftsopgaver og langsigtede strategiske udfordringer effektivt.
Resultater: Gennem brugen af Adizes’ model har Anders skabt en marketingafdeling, der ikke kun leverer resultater, men også har en høj medarbejdertilfredshed. Hans balance mellem at være producent, administrator, entreprenør og integrator gør, at han kan håndtere de mange facetter af sit job som marketingdirektør og kontinuerligt udvikle sig som leder.
Dette eksempel viser, hvordan en specifik leder, Anders Sørensen, anvender Adizes’ lederroller i sin daglige praksis og arbejder målrettet på at udvikle sine lederkompetencer.
Adizes’ lederroller er som en schweizerkniv for moderne ledere. De fire roller – Producent, Administrator, Entreprenør og Integrator – giver dig præcis de værktøjer, du har brug for, uanset om du står overfor en presset deadline eller et innovativt gennembrud. Modellen gør det muligt at forstå dine styrker, se dine svagheder i øjnene og finde de rigtige personer til at komplementere dit team.
Hvad gør Adizes’ model så effektiv? Først og fremmest er den fleksibel. Du kan bruge den til at identificere, hvad du selv bidrager med, og hvor du har brug for sparring. Måske er du en stærk Producent, men mangler evnerne som Integrator? Med Adizes’ model kan du træne dig op til at blive mere afbalanceret – og det gør dig ikke bare til en bedre leder, men skaber også en arbejdsplads, hvor trivsel og performance går hånd i hånd.
Et lederteam med balance mellem P, A, E og I er som en veldrevet maskine: det kan håndtere de udfordringer, der opstår både på rolige og stormfulde dage. Når alle fire roller er til stede, bliver komplekse beslutninger nemmere, og teamet kan navigere både rutine og forandring med samme sikkerhed.
Uanset om du står i en stor virksomhed eller en lille startup, så gør Adizes’ model dig bedre rustet til at bygge en organisation, der kan klare dagens og morgendagens udfordringer. Adizes’ model er ikke bare et teoretisk begreb; det er et praksisredskab, du kan bruge til at skabe varig succes – både for dig selv og dit team.
Konklusionen er klar: Adizes’ lederroller er et kraftfuldt værktøj for enhver leder, der ønsker at forbedre sin ledelsesstil og opnå organisatorisk succes. Ved at integrere denne model i deres ledelsespraksis kan ledere skabe en mere effektiv, harmonisk og innovativ arbejdsplads. Adizes’ indsigter giver ledere mulighed for at navigere komplekse udfordringer med større sikkerhed og succes, hvilket i sidste ende fører til bedre resultater for både dem selv og deres organisationer.
I en verden, hvor forandring er den eneste konstant, tilbyder Adizes’ lederroller en stabil ramme for udvikling og succes. Ved at forstå og anvende disse fire fundamentale roller kan ledere ikke kun forbedre deres egne evner, men også bidrage til at skabe stærkere og mere resilient organisationer. Dette gør Adizes’ model til en uundværlig ressource i enhver leders værktøjskasse.